Impermanence

Ulla Heegaards værker falder i to spor; det ene spor er farverige malerier og det andet spor er sort-hvide værker i såvel maleri som grafik. De farverige malerier indeholder blandt andet en serie af landskaber, som ved første øjekast kan se lette og dekorative ud, men ved fordybelse rummer en dyster stemning. Okkergule toner farver havet/jorden giftig og himlen har tunge, til tider ”svovlagtige”, skyer, som truer naturen. Serien hedder ”Klimatrusler” og taler dermed ind i en meget aktuel debat om verdens tilstand og dens fremtid. De sort-hvide værker er abstrakte og arbejder med temaet kaos gennem dynamiske kompositioner. Værkerne er en slags øjebliksbilleder, et fastfrosset ”nu”, hvor motivets former om lidt ville kunne se helt anderledes ud. Fælles for Ullas værker er temaet ”impermanence”; et buddhistisk begreb, der handler om at alt i livet er foranderligt. Værkernes foranderlighed ligger i deres tematikker og i formsprog.

 

ulla heegaard. galleriockenlund

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  

Køb dem her via hjemmesiden ”kontakt” eller se dem i galleriet.