”I Martin Christensens værker bydes man ind i en sci-fi verden. Her er hverdagens motiver, som vi møder i vores omgivelser, erstattet af motiver, som handler om kosmos og universet. Martin finder inspiration i såvel middelalderens overnaturlige symboler som i naturvidenskaben i fx i Hawkings teorier. Værkerne afspejler derfor en afsøgning af tid og rum. Værkerne opstår intuitivt og søgende, i selve maleprocessen, hvor Martin går til dem med et åbent sind. Værkerne er mixed media, hvor der bruges bl.a. farvekridt og akryl og hvor spraymaling tilfører fornemmelsen af graffitiens rå udtryk til det drømmende univers. I denne udstilling kan man tage på en drømmende tidsrejse i universet.”
Kunsthistoriker Nina-Emilie Barfod
Billederne kan ses fra den 1. november på Galleriet hjemmeside www.ockenlund.dk , på facebook under "Galleri ØckenLund" og Hennys personlige side ”Henny Lund”. Desuden Instagram under "ockenlund.dk" Vil du købe direkte af kunstneren eller se nærmere på billederne, kan du aftale fremvisning i Martin Christensens` atelier på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. . Du kan desuden spørge til eller købe via galleriet ved henvendelse til Henny tlf. 26737779. God fornøjelse med udstillingen, der er den sidste udstilling for i år. I 2022 vil Galleri ØckenLund præsenterer 3 - 4 udstillinger. Der kan ansøges om udstilling ved henvendelse til undertegnede. Pas godt på Jer selv og hinanden. Mange hilsner Gallerist Henny Lund. |
|