FERNISERING lørdag den 29. december 2018 kl. 13-15

Galleri ØckenLund, Kronprinsesse Sofies Vej 6, 2000 Frederiksberg

 

Eva Dalby-Jakobsen har inviteret gæsteudstiller Ole Schjører-Hansen

evadalbyjacobsen galleriockenlund 01

Eva Dalby-Jakobsen har mange udstillinger bag sig, bl.a. er hun indbudt til udstilling på Vesthimmerlands Museum i Aars med 6 værker (2018).

Hun har desuden fået værker antaget og udstillet på flere censurerede udstillinger, sidst på Kunstnerne Sommerudstilling i 2017 og 2018.

Redaktør og kunstanmelder Tom Jørgensen skriver:
"Mange kunstnere arbejder enten helt abstrakt eller helt figurativt. Eva Dalby-Jakobsen har valgt en anden strategi. Hendes malerier er både disciplinerede, skarpt optrukne og med den stramme geometri, der kendetegner det konkret abstrakte maleri, som man f.eks. finder det hos Poul Gernes. På den anden side genkender vi nogle ting fra den fysiske verden.....”
"Eva Dalby-Jakobsen opererer i sine malerier med en blanding af mindst tre forskellige stilarter og mindst tre forskellige temperamenter. Det konkret abstrakte, det surreelle, det klassisk figurative, det disciplinerede, det poetiske og det legende."
"Med sin legende, skæve, fantasifulde og poetiske tilgang til maleriet har Eva Dalby-Jakobsen skabt sin helt egen profil. Godt gået!"
Uddrag fra bogen "101 kunstnere, 2017" skrevet af Tom Jørgensen.

Ole Schjoerer Hansen

Gæsteudstiller Ole Schjører-Hansen udstiller skulpturer og siger om dem:

”Skulpturerne er børn af forrige århundredes store nyskabende kunstneriske bevægelser, nemlig supramatismen og konstruktivismen, abstrakte skulpturer. Ingen genkendelighed med den ydre verden kun flader linjer og rum i indre balance som skaber en kunstnerisk oplevelse i det enkelte menneskes association verden.” O.J.H.

Alle er velkommen til ferniseringen lørdag den 29. december kl. 13-15.

Desuden åbent i udstillingsperioden 1-23. januar 2019


Torsdage kl. 14-17

Fredage kl. 14-17

Lørdage kl. 10-13.