FERNISERING fredag den 1. februar kl. 17-19.
Galleri ØckenLund, Kronprinsesse Sofies Vej 6, 2000 Frederiksberg
Galleri ØckenLund præsenterer 3 billedkunstnere. Nemlig Dorte Øckenholt, Inger Skive og Bolette Kehler.
De har valgt udstillingstitlen TANKESTREG –
Kom og se hvad de udstiller denne gang.
Alle er velkommen til fernisering.
Dorte Øckenholt er grafiker.
Hun arbejder med forskellige grafiske teknikker, oftest fotogravure og har deltaget i udstillinger i ind- og udland. Dorte har flere gange udstillet i Galleri ØckenLund. Dorte Øckenholt er medlem af Danske Grafikere og Billedkunstnernes Forbund.
Inger Skive.
Inger Skives billeder med de mange streger er ren fantasi, inspireret af mystik og eventyr. Hun ønsker ikke at beskueren skal ledes i en bestemt retning, men at værkerne skal igangsætte den pågældendes egen fantasi og tolkning. Inger Skive har adskillige udstillinger bag sig. Desuden underviser Inger i billedkunst.
Bolette Kehler.
En ting kan være et lærred og et lærred kan være en ting. Det er Bolette Kehlers udgangspunkt. Derfor tipper hendes malerier ofte over i det tredimensionelle, og derfor maner hendes skulpturer ofte maleriske flader frem og nye værker opstår.
Bolette Kehler maler ofte på marskandiserfund og bruger readymades i sin installationskunst. Fantasien sætter ingen grænser for, hvad et fund fra en butik kan fermstille af finurlige universer ofte med stof til eftertanke.
Bolette Kehler har sidst udstillet i Nordvest, Gråzonen.
Åbent i udstillingsperioden
Torsdage kl. 14-17 Fredage kl. 14-17
Lørdage kl. 10-13
Galleri ØckenLund, Kronprinsesse Sofies Vej 6, 2000 Frederiksberg. Tlf. 26737779